Sociale medier

De fleste virksomheder eller organisationer er i dag tilstede på de sociale medier. Og det er fornuftigt, for danskerne bruger mere og mere tid på Facebook, Instagram, LinkedIn eller Twitter. Og udviklingen går hurtigt i disse år med større og større krav til indhold, engagement og værdiskabelse.

Desværre har mange virksomheder og organisationer svært ved at få det optimale ud af deres tilstedeværelse på de sociale medier. Ofte er det ikke klarlagt, hvorfor virksomheden er på fx Facebook. Og alt for tit er der ikke tænkt i daglig vedligeholdelse, så ingen har reelt ansvaret for management og produktion af indhold, dialog og udvikling.

Det er synd, for de sociale medier indeholder gode muligheder for at skabe relationer, fællesskab og indhold med reel værdi for potentielle kunder. Og bliver indsatsen forankret på ledelsesniveau, kan tilstedeværelsen på fx LinkedIn, Facebook eller Twitter bruges strategisk, så det understøtter virksomhedens vision, mål og værdier. Og så kunderne bliver mere loyale.

Hos HAG PR & Kommunikation kan du få hjælp til at være til stede på de sociale medier på en måde, der passer til dig og din virksomhed – og som giver dig mulighed for at høste de konkrete fordele.

Du kan få førstehjælp til din Facebook- eller LinkedIn-side med en konkret indholdsstrategi baseret på jeres egne unikke værdier, mission, vision og strategiske målsætning. Og selvfølgelig med udgangspunkt i jeres målgrupper og med en plan for, hvordan i fremadrettet kan organisere og drive jeres tilstedeværelse på Facebook- eller LinkedIn.

Du kan også få en komplet strategi for brug af sociale medier i din virksomhed eller organisation: På baggrund af en analyse af din virksomheds eller organisations aktuelle udfordringer, ønsker og brand får du en strategi for, hvordan i kan bruge de sociale medier til at nå jeres mål. Strategien vil være forretningsunderstøttende og indeholde handleplan med forslag til konkret brug af forskellige sociale medier – samt forslag til, hvordan din virksomhed eller organisation bør organisere arbejdet med sociale medier. Ring 20 99 64 53 eller mail her – og aftal et uforpligtende møde.